Nicolai Biograf og Café

Skolegade 2, Kolding

Onsdag den 24. april 2024, 19.00 - 21.30.

Arrangør: Palæstina Film Festival



Film: Andre Film

Filmen The Teacher - Palæstina Film Festival - Kolding

En del af Palæstina Filmfestival. Efter filmen vil skuespiller og filminstruktør Chadi Abdul-Karim tale om og sætte filmene i perspektiv ved at fortælle om sine oplevelser på Vestbredden.

Når Chadi er færdig vil der i Madbaren være smagsprøver fra det Palæstinensiske køkken.

Vises med engelske undertekster.

For første gang kan vi i Nicolai Biograf byde indenfor til Palæstina Filmfestival.

Festivalen har eksisteret siden 2014 - og vi er glade for at Festivalen nu har valgt at få Nicolai Biograf med som partner.

Efter filmen vil skuespiller og filminstruktør Chadi Abdul-Karim tale om og sætte filmene i perspektiv ved at fortælle om sine oplevelser på Vestbredden.

OM FILMEN

Basem er skolelærer på Vestbredden, hvor han kæmper for at forene sin risikable modstand mod besættelsen med kærligheden til den frivillige socialarbejder Lisa.

Han tager sig ekstra meget af brødrene Adam og Yacoub. De lider under konstant chikane fra israelske bosættere, og helt galt går det, da deres families hjem bliver revet ned af de israelske myndigheder.

Eftersøgningen af en israelsk soldat, der er kidnappet af en palæstinensisk modstandsgruppe, rykker tæt ind på livet af Basem, som må søge tilbage til en tragedie i sin fortid for at løse situationen.

Filmen er optaget under meget vanskelige forhold på Vestbredden, instrueret af den Oscar nominerede palæstinensiske instruktør Farah Nabulsi.

Forfilm: Walls of Dheisheh. 2024. 4 min. Instr. Ida Gisselø, Mariam Al-Jaal, Mirac Øzkul.

Entré: 75 kr

Læs mere på hjemmesiden Søg filmspilletider