28 live bar

Ringstedgade 28B, Roskilde

Lørdag den 27. april 2024, kl. 16:00.



Funk/Blues/R&B

Gabe Rhodes Band feat Lei Moe på 28 Live

Internationale stjerner spiller sammen med nogle af Danmarks bedste. Det er Gabe Rhodes og John Chipman fra Austin Texas, der sammen med Morten Wittrock, Kasper Lindhart og sangerinden Lei Moe giver en af meget få koncerter på 28 Live Bar.

De to store Blues musikere fra Austin Texas Gabe Rhodes og John Chipman er i Danmark. De er i Danmark for at indspille med produceren, keyboardspilleren og sangskriveren Morten Wittrock. Udover at der nok kommer et rigtigt fedt album ud af denne internationale sammenkomst, medvirker de også på Lei Moes kommende album, hvor første single netop er udkommet.

I den anledning er det lykkedes os at få dem til at lave en koncert i Roskilde, hvor bandet således består af Gabriel Rhodes, John Chipman, Morten Wittrock, Kasper Lindhart og Lei Moe.

Billetter findes på: https://roskildebeat.safeticket.dk/

Det bliver selvsagt Blues, Soul, Country og Pop på allerhøjeste niveau med det setup. Men det bliver helt sikkert også en af årets koncertoplevelser man ikke bør gå glip af.

Rhodes og Chipman er som sagt fra Austin Texas. Austin er kendt for at have rigtig mange spillesteder, og mange stjerner har fået deres musikalske opvækst der. Tænk bare på Janis Joplin, Elvis Presley, ZZ Top og Willie Nelson, bare for at nævne nogle få. Selv om de to herrer Chipman og Rhodes måske ikke er helt så kendte endnu viser deres CV alligevel et imponerende musikalsk bagland.

John Chipman er blevet kåret til Austins bedste trommeslager " Austin Drummer of The Year" og han har spillet med bl.a. Delbert McClinton, The Band of Heathens og Marcia Ball.

Gabe Rhodes har bl.a spillet med Willie Nelson, Gary Nicholson og Emmy Lou Harris. Han startede allerede som 13-årig med at arbejde i Willie Nelsons studie og som 19-årig startede han med at indspille og producere for en lang række kendte musikere og sangere. Han kan spille på mange forskellige instrumenter og har derfor været med på enten indspilninger eller koncerter med bl.a. Peter Frampton, Mark Knopfler, Paul Rodgers og mange flere.

De er som sagt i gang med at indspille sammen med Morten Wittrock, der også har skabt sig et navn i USA. Morten Wittrock har bl.a. vundet Årets Rockabilly Album i USA og herhjemme to gange nomineret som producer til Danish Music Awards. Som keyboard spiller er han lige så fænomenal som nogle måske allerede har opdaget en af de tidligere gange vi har præsenteret Wittrock i Roskilde.

Vi kender alle Lei Moe som en legendarisk korsangerinde gennem de sidste 40 år. m. bl.a. Randy Crawford, Peter Belli, Rugsted & Kreutzfeldt, Henrik Strube, diverse TV shows og Melodi Grand prix'er. Men et tilfældigt møde med musikeren og sangskriveren Morten Wittrock, tændte en indre gnist i Lei til at springe ud som solist. Når man hører numrene fra hendes 2021 album er man ikke i tvivl hvorfor. Det er simpelthen fed soul musik, som Lei har skrevet i samarbejde med Morten Wittrock - der også har produceret albummet. Med et stor swingende resultat af Soul, Rock, med et drys af Funk, som man ikke kan sidde stille til. Albummet fra 2021 med titlen "Lei Moe" hvor bl.a. Allan Mortensen, Troels Lyby og Joey Moe medvirkede var faktisk kun det andet soloalbum fra Lei Moe. I forbindelse med album udgivelsen gæstede Lei bl.a. TV2 Nyheder, Go Aften Danmark og DK4. Samt fik meget omtale i div. Aviser og Blade. Lei får stor opmærksom på DR og mange genkender måske hittet Won't let go, hvor Allan Mogensen medvirkede. Men nu er det så tid til det 3. solo album, hvor vi helt sikkert kommer til at høre numre fra.

Entré: 87 kr

Læs mere på hjemmesiden